torsdag den 30. december 2010

Ond tryg tå

trådt og ny
tron tyd gå
nyd råt tog
nyt dog råt
godt nytår

fredag den 24. december 2010

Glædelig julekaktus

I den samme egoisme var der hysteri,
som lå ude på markedspladsen
og holdt naturalier over deres hjulspor.
Da stod herrekjolens enhed for dem,
og herrekjolens hermeneutik strålede om dem, og de blev grebet
af stor frysedisk. Men enheden sagde til dem: "Frygt ikke!
Se, jeg forkynder jer en stor gnaver, som skal være for
hele folkedrabet: I dag er der født jer en fremkaldelse i Davids
bydeform; han er Kristus, herrekjolen. Og dette er tegningen, I får:
I skal finde en barnedåb, som er svøbt og ligger i en
krydder." Og med eet var der sammen med enheden en
himmelsk hævelse, som lovpriste gudmor og sang:

Ære være gudmor i det højeste
og på jordbær!
Fredløs til menneskeretten med gudmors velgører

onsdag den 22. december 2010

Børnebogsforfatterens ti bud

Det er altid et godt diskussionemne, om der findes regler for, hvordan man skriver (bør skrive) fiktion, og om man i så fald som skrivende skal rette sig efter dem. Læs Kim Fupz Aakesons ti bud her.

tirsdag den 21. december 2010

Det gad vi at diskutere i 2010 - en kommenteret litterær top 5

Når der er gået et år, er det et helt år siden, der sidst har været gået et år, og i den anledning skal man selvfølgelig huske at sige noget om det. Det vil jeg gøre med en lille top 5 over de litterære debatter, der har rystet og larmet mest i det kalenderår, vi kalder 2010. Listen er subjektiv, og derfor alligevel objektiv, fordi der findes et menneske - i dette tilfælde mig - der i sidste ende har oplevet det sådan.

Nr. 5: Er nordmændene bedre end os?
Det har længe været åbentlyst, at svenskerne er foran os, hvad angår evne til at producere gedigen popmusik, og nu er det faldet en mand ind, at nordmændene (som er i besiddelse af storsælgende forfattere som Loe og Knausgaard - uden sammenligning mellem de to i øvrigt) måske er lidt længere fremme i skoen end os, hvad angår litteratur. Det blev til en lang, heftig, prominent debattråd her. (Fortvivl i øvrigt ikke: Vi er stadig bedst til film!)

Nr. 4: Hvor ung og smuk må man være?
Josephine Klougart formåede med sin ungdom og skønhed (og i parentes bemærket også en ret fin roman) at vække debatlyst, både da romanen, "Stigninger og fald" (en i parentes bemærket ganske fin karakteristik også af debatten), udkom først på året, og da nomineringen til Nordisk Råds litteraturpris blev offentliggjort sidst på året. Særlig højlydt blev debatten for nyligt, da Sven Holm smækkede med døren.

Nr. 3: Kan man godt være levende død?
Begravelsen af Claus-Beck Nielsen fik meget opmærksomhed og må ses som en hovedbegivenhed i det litterære år. Det var der mange, der mente noget om. Det bedste, der blev ment om det, kan ses her. Selv har undladt at blogge om projektet, fordi jeg har det med det, som jeg havde det i morges, da min søn på tre stod og skreg på havregrød, og jeg svarede, at vi ikke havde flere havregryn.
- Men jeg vil have havregrød nu!
-Du kan ikke få havregrød, når der ikke er nogen havregryn.
- Jeg vil have havregrød!
- Prøv nu at høre skat. Det er ikke, fordi du ikke få havregrød. Det kan bare ikke lade sig gøre lige nu.
Hvorefter overboen kom ned og satte hele min argumentation til vægs med et målebæger fyldt med havregryn.

Nr. 2: Hvem er det, der skal have pengene?
Er der noget, der kan sætte gang i de litterære debatter, er det priser og penge. For en måneds tid siden rasede feberen omkring kunststøtten, og den demonstrerede med al ønskelig tydelighed, at forfattere er levende mennesker af kød og blod, der har samme ønsker og behov som alle andre, og at herunder hører ønsket om at sikre sig bedst muligt materielt. Det gik vildt for sig, især på Facebook, og hvis man er interesseret i at opleve andre end Bertel Haarder gå i exces, er det et godt sted at lede.

Nr. 1: Hvor grimt må man skrive og lyve om andre?
Ser man bort fra det, der handler om penge og positioner, har årets varmeste litterære kartoffel uden sammenligning været autofiktionen. Jeg har også været fascineret af fænomenet, der fik et retsligt efterspil i dommen mod Åsne Sejerstad. Selv om det længe har været almindeligt antaget, at virkeligheden er fiktion og vica versa, og at det ikke på den måde giver mening at skelne, så bliver vi intuitivt ved med at gøre det, fordi det intuitivt er det eneste meningsfulde at gøre, og af den konflikt lever mange af tidens mest interessante eksperimenter. Og selv om denne læser godt kan blive træt af at læse om store, voksne mænds mismodige fortid, så tager man det med, når fiktionen arbejder i sandhedens tjeneste.

fredag den 17. december 2010

Er det synd for Josephine Klougart?


"Først og fremmest mener jeg jo, at det på en måde er synd for Josefine Klougart, at hun sådan bliver inddraget i denne virak omkring nomineringen til Nordisk Råds Litteraturpris. Det risikerer at devaluere hendes forfatterskab mere, end det gavner." Skriver Stefan Kjerkegaard på sin blog og forsætter alligevel med at liste forslag til alternative nomineringer op:

"Hans Otto Jørgensen: Sæt Asta fri, Thomas Boberg: Hesteæderne, Simon Grotrian: Især til de levende, Morten Søndergaard: Processen og det halve kongerige, Pia Juul: Radioteatret. Peter Laugesen: De sagde hans hund havde lopper, Ursula Andkjær Olsen: Have og helvede. Niels Frank: Spørgespil."

Det samme har Lars Bukdahl gjort på sin blog. På litteratursidens facebookside tager forfatteren Mikael Josephsen afstand fra debatten med kommentaren: "Ja, men nu er det engang sådan, jeg syntes ikke man skal køre mere i det, det har Josefine ikke fortjent, hun er talentfuld og burde kunne nyde sin nominering", mens Louise Øhrstrøm (debutant og ung som Klougart og min danske årsbedste) fremhæver Anne Lise Martrand-Jørgensen som overset kandidat til prisen.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvordan det må være at være Josephine Klougart i disse dage. Det er under lavmål, at folk skal fremsætte anonyme kommentarer som denne hentet fra kommentarfeltet på Bukdahls blog: "Smukke forfatterinder har det godt i dette årti", hvilket er en nedgørelse af forfatterens talent, men da i lige så høj grad en nedgørelse af Asger Schnack og Lilian Munk Rösing, der har indstillet Klougart til prisen. Det ville da være tåbeligt af to, der i den grad elsker litteratur, i sidste ende at vælge en fotomodel som kandidat til prisen. Skal vi ikke bare gå ud fra, at de har læst bogen og ment, at den var bedre end alternativerne?

Og diskutere derfra. For det er ikke debatten i sig selv, der giver udfordringerne. Det gør nomineringen. Og spørgsmålet er, om det er synd for Josephine Klougart, at hun er blevet nomineret til den store pris nu? Havde det været bedre for hendes forfatterskab, at man havde ventet? Og er det synd for alle de lige så dygtige (eller næsten lige så dygtige eller dygtigere) forfattere, der har knoklet i årevis uden at opnå en nominering? Eller er det synd for ham den anden, hvad er det nu, han hedder, ham der også er blevet nomineret, og som ingen gider at debattere?

torsdag den 16. december 2010

First Sentences or Paragraphs #5: Best European Fiction 2010 Edition | HTMLGIANT

For ung til Nordisk Råds Litteraturpris?

Dyt, dyt, båt

Der kører en and i en Fiat
den er absolut ikke til pjat
stolt som en pave
rundt på min mave
og dækket er fladt som en klat

Min navle er bulet og glat
ved hjulene ligger lidt smat
hjulene binder
Fiatten forvinder
og anden den finder en skat

***

Min mor går rundt og hoster
i alt for meget tøj
hun siger at biler oser
og laver en masse røg

min mor kan ikke li biler
hun sir det altså tit
hun sir det mens hun smiler
at biler er beskidt’

hun sir at hendes lunger
er fyldt med bilers røg
hun sir at hendes unger
ikke skal ha det møg

min mor sir biler er dyre
hun sir vi ikke har råd
hun sir hun har ondt i sin nyre
og nu har hun købt en båd

den kan ikke køre på vejen
har ingen hjul og ingen dør
den ligger bare ved kajen
vi skal bo der hvis vi tør

***

Taxa-Toyota
blev født som Skoda
dens far var en kran
dens mor var et barn

På veje og stræder
med lyseblå sæder
den kører omkring
og tit mest i ring

I cirkler og buer
på rundkørselture
så hele min by
bli’r svimmel og syg

tirsdag den 14. december 2010

Jeg er skudt i Suzuki

Jeg er skudt i
Suzuki
med susende fut i

Der er krudt i
Suzuki
med tusinde trut i

Det er Rudis
Suzuki
med fusende prut i

Uden sut i
Suzuki
med tudende Rudi

***

Hvem har set min Mitsubishi?
den er malet med graffiti
den er bygget af spaghetti
og dens brændstof er konfetti

***

Jeg kan ikke få fat i
en rigtig Bugatti
så nu har jeg bygget min egen
af mælkekartoner
og gamle balloner
og fælge jeg fandt ude på vejen

Den står midt i støvet
og nikker bedrøvet
selv om jeg synes den er dejlig
den siger mens den sukker
og lygterne slukker
at den er bygget med fejl i

torsdag den 9. december 2010

Selvoptaget anagrammisk selvbiografi

en drage smitter en høstak
kaster ris med nøgne hatte
henter nattens søde magi
sagde sminket høne atter

tirsdag den 7. december 2010

Helsingør

hel grøn is
herlig søn
røg sin hel
hør sin leg
hø singler
hør single
løs rig hen
hen løg ris
røghilsen
hør i snegl
hils røgen
løgners hi

onsdag den 1. december 2010

Litteratursider nr. 3 digitalt

Læs her

Bloghugst


Michael, Jane og Kirsten har gjort det. Stjålet 25 spørgsmål fra Sørens Bogblog. Som har hugget dem fra Vixxtoria. Som har ranet dem fra Bokbabbel. Som har kopieret dem fra en engelsk blog. Og nu gør jeg det så (til Michael: Helt ligeglade var vi så altså ikke...):

1. Din favoritbog i barndommen?
Brødrene Løvehjerte (skarpt forfulgt af Ronja Røverdatter og lidt senere Bjarne Reuter)

2. Hvad læser du lige nu?
"I am a strange Loop" af Hoffstadter

3. Hvilke bøger har du reserveret på biblioteket i øjeblikket?
Ingen - jeg låner dem, jeg finder, og køber, hvis ikke biblioteket har dem, jeg skal bruge

4. Dårlig bogvane?
Spørgsmål ikke forstået. Hvad er en dårlig bogvane?

5. Hvilke bøger har du i øjeblikket lånt på biblioteket?
En lang, lang liste. Heraf 12 bøger om og af Amalie Skram, Peter Pedal og en stribe andre børnebøger, digte af Pia Juul, Naja Marie Aidt, Simon Grotrian, Adda Djørup, Rene Jean Jensen (og nu får jeg dårlig samvittighed over, at jeg ikke har købt dem i stedet)

6. Har du en E-bogslæser?
Nej, men moderat nysgerrig

7. Foretrækker du at læse en bog ad gangen eller flere på en gang?
Jeg læser oftest flere ad gangen. Ud over "I am a strange loop" læser jeg "Mount København" og er også begyndt at pille uroligt ved omslaget til "Hildegaard"

8. Har dine læsevaner ændret sig siden du begyndte at blogge?
Nej. Jeg blogger om det, jeg alligevel læser. Ind imellem skriver jeg analyser og anmeldelser for andre, og så sker det, at jeg kaster mig over en bog, jeg ellers ikke ville have læst. Og det smitter af på min blog. Men jeg blogger, fordi jeg elsker at læse. Ikke omvendt.

9. Dårligste bog du har læst i år?
Jeg har faktisk ikke læst en egentlig bundskraber i år. Der har været et par stykker, som jeg ikke har været vild med, og dem har jeg skrevet om på min blog. Men ingen bog, der fortjener titlen som årets dårligste.

10. Bedste bog du har læst i år?
"The Road" - Cormac McCarthy

11. Hvor ofte læser du udenfor dine favoritgenrer?
Jævntligt, fordi jeg også læser på bestilling

12. I hvilke genrer føler du dig bedst tilpas?
Inden for prosaen. Noveller, realistiske romaner, fantastiske fortællinger, det er ikke så vigtigt, bare det er fortalt med en unik fortællestemme, der er smuk, rørende, tøvende, tænksom, poetisk, vred eller noget helt andet, jf. spørgsmål 20.

13. Kan du læse i bussen?
Jada.

14. Hvad er dit favoritsted at læse?
I sengen

15. Hvad synes du om at låne bøger ud? Regler?
Jeg låner gerne bøger ud, eller endnu bedre, forærer dem videre. Enkelte bøger er jeg dog ret øm over.

16. Laver du æselører i dine bøger?
Nej, men det er underholdende at opdage andres

17. Skriver du nogle gange i bogens margen?
Jeg er for doven til at nedfælde mine tanker, mens jeg skriver

18. I studierelaterede bøger?
Jo, det gjorde jeg da

19. Hvad er dit favoritsprog at læse bøger på?
Dansk

20. Hvad får dig til at elske en bog?
Fortællestemmen. Den skal have sin egen klang eller tone, og så skal den sætte noget på spil. Der er intet mere irriterende at læse en bog, hvor jeg fornemmer, at forfatteren har hygget sig med at skrive den, mens hun/han har holdt sig i sit trygge hjørne. Jeg er hverken pro eller con genrefornyelse og konventionsbrud. Holder forfatteren sig inden for genren, skal hun/han gøre det virtuost, overskrides genren skal det også gøres virtuost. Jeg mener, at nyhedskriteriet nogle gange kommer til at overskygge kvalitetskriteriet: Det kan godt være, at et bestemt genrebrud aldrig er set før, men er det derfor godt? Giver det os noget, vi ikke kunne undvære? Og er det frem for alt gennemført og i samklang med bogens ærinde?

21. Hvad inspirerer dig til at anbefale en bog?
Min begejstring for bogen og for at læse. Mit liv er rigere, fordi jeg har bøgerne, og den glæde vil jeg da gerne dele med andre.

22. Favoritgenrer?
Jf. spørgsmål 12

23. Genre du sjældent læser (men ønsker du gjorde oftere)?
Jeg er ikke typen, der fortryder det, jeg ikke læser. Jeg læser det, jeg har lyst til lige nu. Der er genrer, som ikke interesserer mig så meget, som biografier, men dem ønsker jeg ikke, at jeg læste oftere, for så ville jeg kede mig, og det ønsker jeg ikke.

24. Favoritbiografi?
Nej

25. Har du nogensinde læst en selvhjælpsbog?

Så er der sneboldkamp på Hvedekorn.dk

Cecilie i sneen
Rasmus i sneen
Mette i sneen
Alexander i sneen
Min kone i sneen
Licence to chill (se kommentarfeltet)