Mit liv på en time

Nu har jeg tilbragt en time i selskab med min livshistorie. Det er en fuldstændig umulig opgave. Men tiden er gået og her er, hvad jeg har:


togets forreste vogn
omslutter mig med mørke

i den næste presses hænder
mod en barnepande
ansigtet styrtende blodigt

en tredje fyldt med bogstaver og tal
tegn glider rundt mellem hinanden
låses kortvarigt fast i enheder

en vogn med et åbent legeland, et myldr af børn
på rutsjebaner, i karruseller, under sjippetove, med bolde
en lugt af græs, af asfalt, af våde blade, af solopvarmet hundelort

for enden af vognen står et eksamensbord med grøn dug
censor og eksaminator smiler forventningsfulde og ser over mod det lille bord
med kortene med spørgsmålene, og der er hele kupéer fyldt med identiske eksamensborde
identiske censorer, identiske spørgsmål og identiske smil

og dér med studenterhuen midt i krigsbesatte sprog og forbudte dufte
falder slaget, uventet og hårdt
kroppen krummer sig sammen
hænderne trykkes ind mod punktet
og endelig foldes de ud
inden i ligger en seddel:

You are now unofficially in love!

jeg sætter tasken fra mig på gulvet
åbner den og finder
side efter side af min egen skrift
og rækker arkene frem mod sekretæren
der kvitterer og ønsker mig held og lykke
mens jeg går videre ned mod enden

fra togsættes bageste vogn ser jeg ud
på sporene, der peger tilbage
selv om landskabet hele tiden er nyt

http://www.youtube.com/watch?v=WFCAtf6exS8&feature=player_embedded

H. C. Andersen - igen og igen

Så rører han på sig igen, den gamle. For noget tid siden gik jeg i gang med at skabe et nyt eventyr af H. C. Andersen ved at kontakte en række facebook-profiler med samme navn (se evt. http://metteoest.blogspot.com/2010/08/nyt-eventyr-af-h-c-andersen-flopper.html)

Nu er der så kommet et nyt bidrag, der måske ikke helt kan siges at leve op til reglerne (at færdiggøre sætningen "Der var en gang..." - men kun indtil punktum). Jeg skal dog ikke være krakilsk og bringer gerne teksten i sin helhed, selv om jeg har en vag fornemmelse af at have set den før et sted. Jeg kan bare ikke lige huske hvor...

Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været i Krigen, og nu skulle han hjem. Saa mødte han en gammel Hex paa Landeveien; hun var saa ækel, hendes Underlæbe hang hende lige ned paa Brystet. Hun sagde: "god Aften, Soldat! hvor Du har en pæn Sabel og et stort Tornister, Du er en rigtig Soldat! Nu skal Du faae saa mange Penge, Du vil eie!"
"Tak skal du have, din gamle Hex!" sagde Soldaten.
"Kan Du see det store Træ?" sagde Hexen, og pegede paa et Træ, der stod ved Siden af dem. "Det er ganske huult inden i! Der skal Du krybe op i Toppen, saa seer Du et Hul, som Du kan lade dig glide igjennem og komme dybt i Træet! Jeg skal binde dig en Strikke om Livet, for at jeg kan heise Dig op igjen, naar Du raaber paa mig!"
"Hvad skal jeg saa nede i Træet?" spurgte Soldaten.
"Hente Penge!" sagde Hexen, "Du skal vide, naar Du kommer ned paa Bunden af Træet, saa er Du i en stor Gang, der er ganske lyst, for der brænde over hundrede Lamper. Saa seer Du tre Døre, Du kan lukke dem op, Nøglen sidder i. Gaaer Du ind i det første Kammer, da seer Du midt paa Gulvet en stor Kiste, oven paa den sidder en Hund; han har et Par Øine saa store som et Par Thekopper, men det skal Du ikke bryde Dig om! Jeg giver dig mit blaatærnede Forklæde, det kan Du brede ud paa Gulvet; gaae saa rask hen og tag Hunden, sæt ham paa mit Forklæde, luk Kisten op og tag ligesaa mange Skillinger, Du vil. De ere allesammen af Kobber; men vil Du heller have Sølv, saa skal Du gaae ind i det næste Værelse; men der sidder en Hund, der har et Par Øine, saa store, som et Møllehjul; men det skal Du ikke bryde dig om, sæt ham paa mit Forklæde og tag Du af Pengene! Vil Du derimod have Guld, det kan Du ogsaa faae, og det saa meget, Du vil bære, naar Du gaaer ind i det tredie Kammer. Men Hunden, som sidder paa Pengekisten, har her to Øine, hvert saa stort som Rundetaarn. Det er en rigtig Hund, kan Du troe! men det skal Du ikke bryde dig noget om! sæt ham bare paa mit Forklæde, saa gjør han dig ikke noget, og tag Du af Kisten saa meget Guld, Du vil!"
"Det var ikke saa galt" sagde Soldaten. "Men hvad skal jeg give Dig, din gamle Hex? For noget vil Du vel have med, kan jeg tænke!"
"Nei," sagde Hexen, "ikke en eneste Skilling vil jeg have! Du skal bare tage til mig et gammelt Fyrtøi, som min Bedstemoder glemte, da hun sidst var dernede!"
"Naa! lad mig faae Strikken om Livet!" sagde Soldaten.
"Her er den!" sagde Hexen, "og her er mit blaatærnede Forklæde."
Saa krøb Soldaten op i Træet, lod mig dumpe ned i Hullet og stod nu, som Hexen sagde, nede i den store Gang, hvor de mange hundrede Lamper brændte.
Nu lukkede han den første Dør op. Uh! der sad Hunden med Øinene, saa store som Theekopper og gloede paa ham.
"Du er en net Fyr!" sagde Soldaten, satte ham paa Hexens Forklæde og tog ligesaamange Kobberskillinger, han kunde have i sin Lomme, lukkede Kisten, satte Hunden op igjen og gik ind i det andet Værelse. Eia! der sad Hunden med Øine saa store, som et Møllehjul.
"Du skulle ikke see saa meget paa mig!" sagde Soldaten, "Du kunde faae ondt i Øinene!" og saa satte han Hunden paa Hexens Forklæde, men da han saae de mange Sølvpenge i Kisten, smed han alle de Kobberpenge han havde, og fyldte Lommen og sit Tornister med det bare Sølv. Nu gik han ind i det tredie Kammer! - Nei det var ækelt! Hunden derinde havde virkeligt to Øine saa store som runde Taarn! og de løb rundt i Hovedet, ligesom Hjul!
"God Aften!" sagde Soldaten og tog til Kasketten, for saadan en Hund havde han aldrig seet før; men da han nu saae lidt paa ham, tænkte han, nu kan det jo være nok, løftede ham ned paa Gulvet og lukkede Kisten op, nei Gud bevares! hvor der var meget Guld! han kunde jo kjøbe for det hele Kjøbenhavn og Kagekonernes Sukkergrise, alle Tinsoldater, Pidske og Gyngeheste, der var i Verden! Jo der var rigtignok Penge! - Nu kastede Soldaten alle de Sølvskillinger, han havde fyldt sine Lommer og sit Tornister med, og tog Guld i Stedet, ja alle Lommerne, Tornisteret, Kasketten og Støvlerne, bleve fyldte, saa han knap kunde gaae! nu havde han Penge! Hunden satte han op paa Kisten, slog Døren i og raabte saa op igjennem Træet:
"Heis mig nu op, du gamle Hex!"
"Har Du Fyrtøiet med?" spurgte Hexen"!
"Det er sandt!" sagde Soldaten, "det havde jeg reent glemt," og nu gik han og tog det. Hexen heisede ham op, og saa stod han igjen paa Landeveien, med Lommer, Støvler, Tornister og Kasket fulde af Penge.
"Hvad vil Du med det Fyrtøi," spurgte Soldaten.
"Det kommer ikke dig ved!" sagde Hexen, "nu har Du jo faaet Penge! Giv mig bare Fyrtøiet!" -
"Snik snak!" sagde Soldaten, "vil Du strax sige mig, hvad Du vil med det, eller jeg trækker min Sabel ud og hugger dit Hoved af!"
"Nei," sagde Hexen.
Saa huggede Soldaten Hovedet af hende. Der laae hun! men han bandt alle sine Penge ind i hendes Forklæde, tog det som en Bylt paa Ryggen, puttede Fyrtøiet i Lommen og gik lige til Byen.
Det var en deilig By, og i det deiligste Vertshuus tog han ind, forlangte de allerbedste Værelser og Mad, som han holdt af, for nu var han riig da han havde saa mange Penge.
Tjeneren, som skulle pudse hans Støvler, syntes rigtignok, det vare nogle løierlige gamle Støvler, saadan en riig Herre havde, men han havde ikke endnu kjøbt sig nye; næste Dag fik han Støvler at gaae med, og Klæder som vare pæne! Nu var Soldaten bleven en fornem Herre, og de fortalte ham om al den Stads, som var i deres By, og om deres Konge, og hvilken nydelig Prindsesse hans Datter var.
"Hvor kan man faae hende at see?" spurgte Soldaten.
"Hun er slet ikke til at faae at see!" sagde de allesammen, "hun boer i et stort Kobberslot, med saa mange Mure og Taarne om! Ingen uden Kongen tør gaae ud og ind til hende, fordi der er spaaet, at hun skal blive gift med en ganske simpel Soldat, og det kan Kongen ikke lide!"
"Hende gad jeg nok see!" tænkte Soldaten, men det kunde han jo slet ikke faae Lov til!
Nu levede han saa lystig, tog paa Comedie, kjørte i Kongens Have og gav de Fattige saa mange Penge og det var smukt gjort! han vidste nok fra gamle Dage, hvor slemt det var ikke at eie en Skilling! - Han var nu riig, havde pæne Klæder, og fik da saa mange Venner, der Alle sagde, han var en rar En, en rigtig Cavalier, og det kunde Soldaten godt lide! Men da han hver Dag gav Penge ud, og fik slet ingen ind igjen, saa havde han tilsidst ikke meer end to Skillinger tilbage og maatte flytte bort fra de smukke Værelser, hvor han havde boet, og op paa et lille bitte Kammer, heelt inde under Taget, selv børste sine Støvler og sye paa dem med en Stoppenaal, og ingen af hans Venner kom til ham, for der vare saa mange Trapper at gaae op ad
Det var ganske mørk Aften, og han kunde ikke engang kjøbe sig et Lys, men saa huskede han paa, at der laae en lille Stump i det Fyrtøi, han havde taget i det hule Træ, hvor Hexen havde hjulpet ham ned. Han fik Fyrtøiet og Lysestumpen frem, men lige i det han slog Ild og Gnisterne fløi fra Flintestenen, sprang Døren op, og Hunden, der havde Øine saa store, som et Par Theekopper, og som han havde seet nede under Træet, stod foran ham og sagde: "Hvad befaler min Herre!"
"Hvad for noget!" sagde Soldaten, "det var jo et moersomt Fyrtøi, kan jeg saaledes faae, hvad jeg vil have! Skaf mig nogle Penge," sagde han til Hunden, og vips var den borte! vips var den igjen, og holdt en stor Pose fuld af Skillinger i sin Mund.
Nu vidste Soldaten, hvad det var for et deiligt Fyrtøi! slog han eengang, kom Hunden der sad paa Kisten med Kobberpengene, slog han to Gange, kom den, som havde Sølvpenge, og slog han tre Gange, kom den, der havde Guld. - Nu flyttede Soldaten ned i de smukke Værelser igjen, kom i de gode Klæder, og saa kiendte strax alle Venner ham, og de holdt saa meget af ham. -
Saa tænkte han engang : det er dog noget løierligt noget, at man ikke maa faae den Prindsesse at see! hun skal være saa deilig, sige de allesammen! men hvad kan det hjælpe, naar hun skal alletider sidde inde i det store Kobberslot med de mange Taarne. - Kan jeg da slet ikke faae hende at see? - Hvor er nu mit Fyrtøi! og saa slog han Ild, og vips kom Hunden med Øine saa store som Theekopper.
"Det er rigtignok midt paa Natten," sagde Soldaten, "men jeg vilde saa inderlig gjerne see Prindsessen, bare et lille Øieblik!"
Hunden var strax ude af Døren, og før Soldaten tænkte paa det, saa han ham igjen med Prindsessen, hun sad og sov paa Hundens Ryg og var saa deilig, at enhver kunde see, det var en virkelig Prindsesse; Soldaten kunde slet ikke lade være, han maatte kysse hende, for det var en rigtig Soldat.
Hunden løb tilbage igjen med Prindsessen, men da det blev Morgen, og Kongen og Dronningen skjænkede Thee, sagde Prindsessen, hun havde drømt saadan en underlig Drøm i Nat om en Hund og en Soldat. Hun havde redet paa Hunden, og Soldaten havde kysset hende.
"Det var saamæn en pæn Historie!" sagde Dronningen.
Nu skulde en af de gamle Hofdamer vaage ved Prindsessens Seng næste Nat, for at see, om det var en virkelig Drøm, eller hvad det kunde være.
Soldaten længtes saa forskrækkelig efter igjen at see den deilige Prindsesse, og saa kom da Hunden om Natten, tog hende og løb alt hvad den kunde, men den gamle Hofdame tog Vandstøvler paa, og løb ligesaa stærkt bagefter; da hun saae, at de blev borte inde i et stort Huus, tænkte hun, nu veed jeg hvor det er, og skrev med et Stykke Kridt et stort Kors paa Porten. Saa gik hun hjem og lagde sig, og Hunden kom ogsaa igjen med Prindsessen; men da han saae, at der var skrevet et Kors paa Porten, hvor Soldaten boede, tog han ogsaa et Stykke Kridt og satte Kors paa alle Portene i hele Byen, og det var klogt gjort, for nu kunde jo Hofdamen ikke finde den rigtige Port, naar der var Kors paa dem allesammen.
Om Morgenen tidlig kom Kongen og Dronningen, den gamle Hofdame og alle Officererne for at see, hvor det var, Prindsessen havde været!
"Der er det!" sagde Kongen, da han saae den første Port med et Kors paa.
"Nei der er det, min søde Mand!" sagde Dronningen, der saae den anden Port med Kors paa.
"Men der er eet og der er eet!" sagde de allesammen; hvor de saae, var der Kors paa Portene. Saa kunde de da nok see, det kunde ikke hjelpe noget at de søgte.
Men Dronningen var nu en meget klog Kone, der kunde mere, end at kjøre i Kareth. Hun tog sin store Guldsax, klippede et stort Stykke Silketøi i Stykker, og syede saa en lille nydelig Pose; den fyldte hun med smaae, fine Boghvedegryn, bandt den paa Ryggen af Prindsessen, og da det var gjort, klippede hun et lille Hul paa Posen, saa Grynene kunde drysse hele Veien, hvor Prindsessen kom.
Om Natten kom da Hunden igjen, tog Prindsessen paa sin Ryg, og løb med hende hen til Soldaten, der holdt saa meget af hende, og vilde saa gjerne have været en Prinds, for at faae hende til Kone .
Hunden mærkede slet ikke, hvorledes Grynene dryssede lige henne fra Slottet og til Soldatens Vindue, hvor han løb op ad Muren med Prindsessen. Om Morgenen saae da Kongen og Dronningen nok hvor deres Datter havde været henne, og saa tog de Soldaten og satte ham i Cachotten.
Der sad han. Uh, hvor der var mørkt og kjedeligt, og saa sagde de til ham; imorgen skal du hænges. Det var ikke morsomt at høre, og sit Fyrtøi havde han glemt hjemme paa Vertshuset. Om Morgenen kunde han mellem Jernstængerne i det lille Vindue see Folk skynde sig ud af Byen, for at see ham hænges. Han hørte Trommerne og saae Soldaterne marchere. Alle Mennesker løb afsted; der var ogsaa en Skomagerdreng med Skjødskind og Tøfler paa, han travede saadan i Gallop, at hans ene Tøffel fløi af og lige hen mod Muren hvor Soldaten sad og kigede ud mellem Jernstængerne.
"Ei, du Skomagerdreng! Du skal ikke have saadant et Hastværk," sagde Soldaten til ham, "der bliver ikke noget af, før jeg kommer! men vil du ikke løbe hen, hvor jeg har boet, og hente mig mit Fyrtøi, saa skal Du faae fire Skilling! men Du maa tage Benene med Dig!" Skomagerdrengen vilde gjerne have de fire Skilling, og pilede afsted hen efter Fyrtøiet, gav Soldaten det, og - ja nu skal vi faae at høre!
Udenfor Byen var der muret en stor Galge, rundt om stod Soldaterne og mange hundrede tusinde Mennesker. Kongen og Dronningen sad paa en deilig Throne lige over for Dommeren og det hele Raad.
Soldaten stod allerede oppe paa Stigen, men da de vilde slaae Strikken om hans Hals, sagde han, at man jo altid tillod en Synder før han udstod sin Straf, at faae et uskyldigt Ønske opfyldt. Han vilde saa gjerne ryge en Pibe Tobak, det var jo den sidste Pibe han fik i denne Verden.
Det vilde nu Kongen ikke sige nei til, og saa tog Soldaten sit Fyrtøi og slog Ild, een, to, tre! og der stod alle Hundene, den med Øine saa store som Theekopper, den med Øine som et Møllehjul og den, der havde Øine saa store som Rundetaarn!
"Hjelp mig nu, at jeg ikke bliver hængt!" sagde Soldaten, og saa foer Hundene ind paa Dommerne og hele Raadet, tog en ved Benene og en ved Næsen og kastede dem mange Favne op i Veiret, saa de faldt ned og sloges reent i Stykker
"Jeg vil ikke!" sagde Kongen, men den største Hund tog baade ham og Dronningen, og kastede dem bagefter alle de Andre; da blev Soldaterne forskrækkede og alle Folkene raabte: "lille Soldat, Du skal være vor Konge og have den deilige Prindsesse!"
Saa satte de Soldaten i Kongens Kareth, og alle tre Hunde dansede foran og raabte "Hurra!" og Drengene peeb i Fingrene og Soldaterne presenterede. Prindsessen kom ud af Kobberslottet og blev Dronning, og det kunde hun godt lide! Brylluppet varede i otte Dage, og Hundene sad med til Bords og gjorde store Øine.

En times livshistorie

På http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Kunstklub/test/20101018131232_1 eksperimenteres med forkortede livshistorier:

DRs Kunstklub er med til bogmesse i Forum og har en opgave til dig: Skriv din livshistorie på højst en time.

Du kan møde os i Forum den 12-14. oktober, hvor du kan læse de indsendte historier og få papir og pen og selv skrive din historie.

Opgaven er inspireret af kunstneren Miranda July, der i forbindelse med projektet Learning To Love You More bad folk om at skrive deres livshistorie på under en dag. Du får lidt kortere tid!

Send din livshistorie til kunst@dr.dk eller brug mailformularen her på siden. Teksten må max. fylde en side (ca. 2200 anslag inkl. mellemrum).

OBS: Din indsendte historie vil blive tilgængelig for andre på dr.dk/kunst.

T-shirt til brug ved afslag

Mean Shirts HTMLGIANT

Forskere: Søren Kierkegaard var antisemit - Danmark

Poetiske slagtilfælde

I dag udkommer Cindy Lynn Browns anden digtsamling, 'Ildebefindende', der visuelt har flere lighedspunkter med debutsamlingen 'Korrektur' fra 2009, men som adskiller sig ved at være baseret på en slags system og være langt mere eksplicit politisk i sin tone.

Bogformatet er i begge samlinger "nedlagt", dvs. længere i bredden end i højden, hvilket giver et fint spillerum for Cindy Lynn Browns lange sætninger/vers. 'Ildebefindende' fastholder også den typografiske a-hierarkisering ved at undlade brug af punktum og stort begyndelsesbogtav. Men hvor hvert digt i debutsamlingen tog udgangspunkt i en konkret sansning eller genstand, er det i 'Ildebefindende' systemet, der definerer udgangspunktet. De 28 digte er inddelt i syv temaer, som sætter fokus på forskellige sfærer af tilværelsen: body, mind, family, spirit, knowledge, politics og art. Samtidig er der et alfabetsystem i samlingen, så hvert bogstav tilegnes sit eget digt.

Hvis man godt kan lide humor, er der masser at hente hos Cindy Lynn Brown, bl.a. følgende træffer:

"der er tidspunkter
hvor det er upassende at onanere
og andre
hvor overvægt er langt mere upassende"

Men der er også plads til punchlines til eftertænksomheden:

"vi har kun et udråbstegn at bruge hver især
så placér det med omhu
efter din mest uerstattelige sætning"

Jeg har hørt mange mennesker - og måske har jeg ind imellem selv været en af dem - sige, at de bare ikke forstår poesi. De af os, der falder under den kategori, skal måske ikke starte med Cindy Lynn Brown, som i mine øjne er poetry heavy. Et sted at starte kunne i stedet være:
http://www.theatlantic.com/culture/archive/2010/10/why-you-should-read-poetry-an-introduction/64824/

Verdens mindste bog

Et forsvar for "Borte med blæsten"

Reading Against the Wind Open Letters Monthly - an Arts and Literature Review

Let's not talk about sex – why passion is waning in British books | Books | The Guardian

Legehus

Slankeråd for forfattere med brede røve

Jeg har tidligere her på bloggen skrevet om nogle af de inspirerende og måske især overraskende skriveråd, etablerede forfattere giver til håbefulde nybegyndere. Denne gang har jeg slået kloen i Jane Wenham-Jones' "Wannabe a writer?", som har nogle øjenåbnende vinkler på faget. Bl.a. er der i bogen et kapitel om, hvordan man undgår "writers bottom". Her diskuterer forfatteren intensivt pro et con diæter og bringer et eksempel på en diæt og øvrige praktiske leveregler mhp. at undgå fedtophobning under al den stillesiddende skrivning.

Så er der selvfølgelig også rygning, som enhver forfatterspire med udgivelsesdrømme straks bør kvitte: "Several agents and publishers I've spoken to have said there's nothing worse than opening a manuscript that smells like an old ashtray. I have given up and so should you." Kapitlet om rygning glider naturligt over i det følgende kapitel om håndtasker med kommentaren: "If you don't smoke it will be one thing fewer to put in your handbag." Om håndtasker skriver forfatteren desuden:

"If you are a writer you end up carrying even more junk around than usual. In addition to tissues, make-up, mkeys, money, phone, hairbrush, and mineral water, you'll want space for a notebook, several pens - you'll add a new one each time you leave the house because you've become så neurotic about going out without one - a dictaphone, a camera, the book you're reading and another notebook in case you loose the first one. This makes the whole handbag bussiness even more annoying than before [...] I have quite a few handbags but can't be fussed to keep changing their contents around så I'm rarely colour-co-ordinated, carry about seventeen pens and haven't investigated the three inches of fluff at the bottom of my current one since 2003."

En anden ting, man som nybegynder bør tage i betragtning, er, at forfattergerningen er et fag, hvor der er en udbredt jalousi mellem udøverne. Også her har Jane Wenham-Jones et godt råd:

"It is also worth remembering that for everyone ahead of you along the path to published bliss there will be others further behind."

AbeBooks: The A to Z of the Shortest Book Titles

The Naked Truth: Authors Who Write in the Buff.

Myter om forlagsbranchens glorværdige digitale fremtid « Digital udvikling

"People really like poetry!"

DEATH OF THE UNDERDOG: An open letter to poetry

Kollektivt angst-digt

Jeg er bange for

at jeg aldrig finder en kæreste
at binde mig
at være utro

at miste min kæreste i Afghanistan
at min far snart dør af druk
at miste dig
at miste min søster

at jeg er gravid
at få en abort
at føde
at få kejsersnit
at specialernes 'spændende' patienter med klare, entydige diagnoser vil blive kørt uden om de nye akutmodtagelser
at gå til tandlægen
at dø

at åbne munden
at sidde stille
at blive såret

tordenvejr
IT-skyen
mørke

danskerne
psykologer
mig selv

min kæreste
min far
min mor

tvillinger
kvinder
de gamle

Virginia Woolf
Virginia Klovn
Paprika Steen
Caspar Michael Petersen
Lasse Lunderskov
Bombemanden
Brøndbyfans

Island
det etiske råd
udviklingen
revolution

edderkopper
robotter
mus
løse hunde

ikonet
matematik
fremtiden

hospitalsklovne
Trolderik
luftbøsser
tissekoner
Thyroid

at det gør de unge piger skrukke
at være overflødig
at være alene

at flyve
at køre i bil
at blive voksen
at blive kaldt racist
at tale om sex
at have sex

pubæ
porno
pigesex
den første gang

vand
broer
kælkebaner
tyveri på ferien
indbrud
succes
akkorder
eksamen
skattefar
det ukendte

at blive spist

lyde og pludselige synsindtryk
den store stygge bog
den store stygge ulv
de væmmelige brag

at få noget at vide
at tage på
at komme til at træde på nogen
at jeg er ved at blive sindssyg
at brække mig i store forsamlinger eller i busser blandt fremmede og venner der ikke kender til min angst
at lave en lortefilm
at blive myrdet
at der skal blive krig
at helvede findes

alt


(Inspireret af Google-søgning på "Jeg er bange for")

8 grunde til ikke at gå til forfatteroplæsninger

1) Du er ikke alene (Det absolut fedeste ved at læse er da at være alene og at have følelsen af, at bogen er henvendt til lige netop mig)

2) Du bestemmer ikke tempoet (Går det for langsomt, er det bare ærgerligt, går det for hurtigt, er det bare ærgerligt)

3) Du bestemmer ikke betoningen (Er det overhovedet den samme tekst?)

4) Du kan ikke nyde det i nattøj (eller undertøj)

5) Det er ikke velset at pille næse imens (eller at nulre mave)

6) Du kan ikke falde i søvn midt i det hele (du kan faktisk ikke slappe rigtigt af)

7) Du kan ofte ikke engang ligge ned (og hvad er der så ved det?)

8) Du bestemmer ikke selv, hvornår det er slut

Kollektiv hadeliste

Jeg hader at skændes med en person jeg virkelig holder af
Jeg HADER at få vaskere
Jeg hader simpelthen Tour de France så meget, at det gør helt ondt
Jeg hader at få presset noget ned over hovedet
Jeg hader dig
Jeg hader Susanne
Jeg hader fitness
Jeg hader at tabe
Jeg hader at være alene, hjælp!
Jeg hader sex
Jeg hader pædagogik
Jeg hader min far
Jeg hader at være gravid
Jeg hader de fleste mænd
Jeg hader mit liv
Jeg hader at vaske tøj
Jeg hader at være her
Jeg hader, at blive ringet op af en eller anden klaphat der vil høre om jeg skal bruge et abonnement på Jyllands Pesten eller andre ubrugelige lorteaviser
Jeg hader at gå til frisør
Jeg hader Dansk Folkeparti, altså er jeg
Jeg hader at gå i skole
Jeg hader begrebet ’Lykkelig luder’
Jeg hader virkelig mit liv
Jeg hader livet
Jeg hader Post Danmark
Kors, hvor jeg hader Iran
Jeg hader knæskader x(
Jeg hader når flasken er tom :(
Jeg hader at være overgearet
Jeg hader irriterende støjende mennesker. Får lyst til at slå ihjel når de ikke tiger!!!
Jeg hader når ens køreprøve bliver aflyst og man skal vente to uger før man kan gå op igen!!!
Jeg hader kræft
Jeg hader at jeg føler jeg sidder fast uddannelsesmæssigt og at jeg føler ingen forstår mig
Jeg hader svingende humør
Jeg hader når jeg tænker over noget jeg vil sige kommer det ud anderledes
Jeg hader Android-brugere
Jeg hader at være alene-mor
Jeg hader ti ting ved mig selv
Jeg hader sløjdlærere
Jeg hader tordenfluer
Jeg hader mange ting i verdenen
Jeg hader simpelthen kål i alle dets afskygninger
Jeg hader kræsne børn
Jeg hader min mor
Jeg hader dig lidt, Ilse
Jeg hader at være forelsket
Jeg hader Widgets
Jeg hader rappere
Jeg hader mit ophav
Jeg hader den slags
Jeg hader nips
Jeg hader så inderligt
Jeg hader pensionsordninger
Jeg hader krabber
Jeg hader hade-sider
Jeg hader Cillit Bang
Jeg hader StofaNet
Jeg hader Huxi Bach
Jeg HADER HADER HADER bare mig selv så frygtelig meget
Jeg hader blogs
Jeg hader plastickirurgi
Jeg hader, når piger spiller kostbare
Jeg hader det
Jeg hader den måde gråblyanten smadte ud over hele papiret
Jeg hader at undervise efter en tekstbog eller bestemte forudbeskrevne forløb
Jeg hader PETA
Jeg hader politisk korrekthed
Jeg hader langballe for hans dårlige formulering
Jeg hader talent
Jeg hader den socialdemokratiske velfærdsstat
Jeg HADER Movicol og kvalme!
Jeg hader når andre mennesker laver fejl og jeg griner når folk dummer sig
Jeg hader at vågne på den måde
Jeg hader USA
Jeg hader golf
Jeg hader sandfluer
Jeg hader X-factor
Jeg hader at være en gammel sur mand
Jeg hader at shoppe
Jeg hader bøsser
Jeg hader når alt det varme vand er brugt i badet
Jeg hader, når nogen skal kontrollere mig
Jeg hader jul
Jeg hader at tidsregistrere
Jeg hader reklamer
Jeg hader og foragter muslimer
Jeg hader alt hykleri, hvad enten det kommer fra kristne eller fra muslimer
Jeg hader rykkere
Jeg hader vaginaer
Jeg hader at ride på heste
Jeg hader Ikea
Jeg hader mit job
Jeg hader reality shows
Jeg hader, at der ikke er en p-plads til mig, når jeg kommer sent hjem
Jeg hader virkelig dørhåndtag!
Jeg hader den måde han sidder og ævler på
Jeg hader min krop
Jeg hader mit barn
Jeg hader børn
Jeg hadet det
Jeg hader dem
Jeg hader hende
Jeg hader jer
Jeg hader, hader, HADER


(Inspireret af googlesøgning på ”Jeg hader”)

Mario Vargas Llosa: a worthy Nobel prize for literature winner? | Books | guardian.co.uk

Vi er født til at tabe kampen mod tåreperseren

Adda Djørup vinder EU's litteraturpris

Literature transforms lives in poor NY neighbourhood

BBC News - World News America - Literature transforms lives in poor NY neighbourhood

Kollektiv ønskesliste

Jeg ønsker

at mellemlande i et specielt land
at min kæreste ikke skal med
at sidde mellem to stole
at få en dejlig orgasme

at blive kontaktet af en konsulent
at fremleje min bolig – LOVLIGT!
at sælge (til kagebagning)
at købe brugte bøger

at være gravid
at arbejde som prostitueret
at blive en slags dyrlæge
at være en kendt digter
at have en fanside på facebook

at blive kontaktet
at blive omskåret
at få et ordentligt chok

at lære tysk sprog
at bevare mit navn
at få en mail
at kommunikere bedre
at have færre konflikter

at bytte
at klage til den rette
at være sammen med en jeg elsker
at få fjernet løs hud
at få lov til at aflytte personer, der er mistænkt for terror
at få fjernet dette brok-indlæg

at lære cykelreparation
at finde en rejserygsæk
at give et knus
at mine pårørende skal have mulighed for at ændre min beslutning om donation

at oprette et login
at bestille pjecen ’den frivillige indsats’
at slette min historik
at hjælpe min kæreste med at dø
at ende livet
at mine børn skal leve på flugt
at spare arveafgift
at min kæreste kan holde om sin nyfødte søn

at tegne et kvadrat eller en anden proportional figur
at gendanne elementerne
at arbejde et halvt års tid
at hjælpe andre
at min kommune skal bevæge sig
at tilbyde dig et lån
at have mere magt
at spise puslespilsbøf
at opnå succes i mit job

at annullere min bestilling
at overtage noget skov ved familiekøb
at slette nogle personlige oplysninger

at sætte punktum for overvægten
at ændre min øjenfarve
at kunne lide mig selv
at blive bedre
at alle kvinder ville holde op med at amme offentligt

at blive nogle år endnu
at gå til tango i Odense
at sælge min læderjakke
at lave mit arbejde og derefter dele dette arbejde med andre
at bidrage til samfundet
at nå mine mål
at gå på ferie i år

at gøre opmærksom på et punkt, der vedrører den uløste samfundsopgave
at gifte mig ind i den indfødte danske befolkning
at vandre med Herren
at bygge mit liv på det der står i Bibelen
at sikre de europæiske værdier
at drage andre ind i mine planer
at åbne mig
at korrespondere med en kvinde
at blive gift i en anden kirke
at blive stor
at jeg først vågner op på fredag

at det aldrig må ske igen
at det ikke vil blive mig
at undgå den slags ydmygelser
at opsætte en støjskærm på tre sider af min grund
at få defineret grænsen for hvor langt man kan gå
at se hvad forfatteren ellers har skrevet
at bruge jeres billeder
at beskytte mit patent
at gøre prostitution til et legalt erhverv
at være lidt god ved mine mennesker
at få lov at leve med min angst
at kende sandheden om klimavidenskaben

at forsumpe i drømme om en ideal eksistens
at flytte
at få fred
at få mere energi
at udleve min forelskelse
at standse tiden

at tonen skal være ordentlig
at det var gået anderledes
at blive klogere
at stoppe
at glemme
at græde nogle gange

(digtet er inspireret af en google-søgning på "Jeg ønsker at")

Hvad skal vi med bøger?

What Are Books Good For? - The Chronicle Review - The Chronicle of Higher Education